En analyse af den danske rollator-branche

Der laves ikke egentlige statistikker eller indberetninger over antallet af solgte rollatorer, men flere kilder i branchen peger på at tallet formentligt ligger et sted mellem 40.000 og 65.000 rollatorer.
Der er i de senere år lavet flere analyser af hjælpemiddelindustrien som helhed. De to største undersøgelser er begge lavet på vegne af Erhvervsstyrelsen:

Et portræt af den danske hjælpemiddelbranche (2009)
Analyse af barrierer for dansk eksport af velfærdsløsninger (2010)

Konklusionen i begge rapporter er klar og tydelig:

Hjælpemiddelbranchen har gode muligheder for vækst, såfremt lovgivningen giver den fornødne plads dertil. Der fokuseres imidlertid på branchen som helhed i undersøgelserne, og derfor vil vi i denne lidt kortere analyse prøve udelukkende at belyse markedssituationen omkring rollatorer.

Det offentlige er den største indkøber af rollatorer

For mange ældre er det muligt at få bevilling på en rollator fra sin kommune. Bevillingen gives jævnfør §112 i Serviceloven, som definerer i hvilke tilfælde man har mulighed for eller krav på at få stillet et hjælpemiddel til rådighed af kommunen.

Når en kommune skal indkøbe rollatorer sker det ofte i udbudsrunder hvor alle interesserede virksomheder har mulighed for at byde på kontrakten. Kommunerne indgår normalt kontrakt med en eller flere leverandører i forbindelse med et udbud, og en kontrakt har typisk en varighed på f.eks. 2 år.
Fordi rollatorer ofte gives på bevilling er den offentlige sektor også den klart største indkøber af rollatorer herhjemme. Det betyder, at mange af de store leverandører indenfor hjælpemidler næsten udelukkende fokuserer på det offentlige marked. En af konsekvenserne heraf er blandt andet at ældre der af forskellige årsager selv vil købe en rollator – f.eks. fordi de selv vil bestemme modellen eller fordi de ikke kan få godkendt bevillingen – ikke har specielt mange steder at købe den.

Det er dog så småt ved at ændre sig, og der er gennem de senere år startet flere virksomheder op som primært fokuserer på salg til det private marked. En af dem er LivetSomSenior, som fra sit hovedsæde i Roskilde sælger rollatorer og andre hjælpemidler til ældre i hele landet.

Hvilke rollatorer bruger landets kommuner?
Offentlige udbud er efterhånden blevet en forholdsvist tung proces som i mange tilfælde kritiseres for at afskære mindre virksomheder fra at byde på opgaverne. Det vil med andre ord sige, at det ofte er de store virksomheder der løber med kontrakterne. Indenfor rollatorer står slaget normalt mellem tre virksomheder:

– OneMed A/S, der sælger de velkendte rollatorer ”Topro Troja” og ”Topro Olympos”
– Invacare A/S, der primært sælger ”Dolomite Futura” og ”Dolomite Jazz”
– Handicare A/S, der sælger ”Gemino”-rollatorer

Der findes selvsagt flere virksomheder, men de tre ovenstående sidder på en god del af det danske marked. Derfor er rollator-modellerne fra de tre virksomheder også dem man oftest ser i gadebilledet. Der findes imidlertid et utal af forskellige modeller, og blot ved at se sortimentet igennem ved de 5-10 største forhandlere kan man hurtigt identificere mindst 50 forskellige modeller.

Mange ældre vil selv vælge rollator
Når et hjælpemiddel gives på bevilling fra kommunen foregår det som et udlån. Det betyder, at kommunen efter endt brug skal have hjælpemidlet tilbage. Derfor har alle landets kommuner et ”hjælpemiddeldepot”, hvor de lagerfører og vedligeholder kommunens mange forskellige hjælpemidler.
Det betyder imidlertid også, at man i mange tilfælde får en brugt rollator stillet til rådighed, og at man desuden kun har begrænset indflydelse på hvilken model det bliver. Den proces har ført til at stadigt flere ældre vælger selv at købe deres rollator. Dels undgår de så at skulle gennem hele processen med besøg af en visitationssygeplejerske, ventetid på rollatoren, og dels kan de selv vælge hvilken rollator de gerne vil have.

En anden detalje er at selvom kommunerne løbende indkøber mange rollatorer er det ikke unormalt at den rollator der stilles til rådighed fra kommunen er brugt. Den detalje overser mange, og derfor bliver de både overraskede og skuffede når de modtager den fra hjælpemiddeldepotet. Det resulterer i at et ikke uvæsentligt antal ældre først modtager en rollator fra kommunen, og efterfølgende også vælger at købe en selv.

Hvilken rolle spiller de pårørende?

Når behovet for hjælpemidler opstår i takt med at man bliver ældre eller får en skade er fornægtelse en udbredt og helt almindelig reaktion. Det er svært at acceptere behovet for hjælpemidler, fordi det samtidigt betyder en accept af, at man ikke længere kan nær så meget som tidligere.

I modsætning til hjælpemidler til brug i hjemmet som badestole, støttegreb og lignende er rollatorer et meget synligt hjælpemiddel. Derfor afholder mange sig fra at gøre brug af en rollator – simpelthen fordi selvopfattelsen ændrer sig hvis man kommer gående med en rollator fremfor at gå almindeligt.
Derfor er de pårørende utroligt vigtige i processen. Af og til ses der skræk-eksempler på familie-medlemmer der i den bedste mening har købt både rollator, badestol og andre hjælpemidler – helt uden på forhånd at informere eller inddrage brugeren selv i processen.

Når det skridt skal tages bør det altid kun gøres med samtykke fra brugeren selv – ellers bliver det sjældent en succes. Den rette fremgangsmåde er at tage dialogen med vedkommende og forklare, at du/I ikke anbefaler hjælpemidler som en hån eller nedgørelse, men derimod for at hjælpe vedkommende til at opretholde et aktivt liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *