Fede produkter til lystfiskeren

Lystfiskeri er en stor industri i Danmark. På landsplan er der over 650000 lystfiskere, der kommer ud med stangen i ny og næ. Derfor er der også rigtig meget forskelligt grej at købe, i de forskellige grejbutikker landet over.

Med de mange forskellige spændende fisk, man kan fange i det danske have, åer og søer er der rig mulighed for at få stillet sin fiskelyst.

Vi vil i denne artikel komme ind på de mange forskellige fede og lidt anderledes typer af grej man kan bruge i de danske vande, for at maksimere sin fangst.
Fladfiskeskeen

Fladfiskeskeen bliver selvsagt brugt til at fange fladfisk med. Det er et lidt anderledes fladfiskeforfang end mange er vant til at bruge, da det er udformet som en ske. Fordelen ligger i at skeen bevæger sig på bunden, når du giver små nyk i stangen og hvivler sand op. På den måde bliver den interessant for fladfiskene på bunden. Fladfiskeskeen har i mange test givet rigtig gode resultater, når man fisker efter fladfisk.

Silketråd

Vil man ud at fange hornfisk og optimere sine chancer for at de bliver på krogen, når man først har fået dem til at bide skal man have silketråd på som sine endegrej. Det er nogle meget tætte tråde man sætter i sit blink eksempelvis i stedet for en almindelig krog. Hornfiskenes næb bliver viklet ind i trådene og der kommer de ikke ud fra igen.

Fangstnet

Når man er på fisketur skal man for guds skyld huske sit fangstnet. Det er super ærgeligt at miste den helt store ørred, fordi man ikke havde et net med til at kejse den. Et fiskenet kan fås i mange forskellige størrelser, men vælg gerne et der er handy og selvfølgelig kan tage den størrelse fisk i skal ud at fange.

De sjoveste fisk at fange:

Det er selvfølgelig meget individuelt, hvilke fisk man synes er sjovest at fange. Om foråret når hornfisken kommer, er der mange der synes det er sjovt at komme ud, da der så er gang i vandet. Andre synes det er sjovere at gå efter den mere sjældne ørred, for den er der god action i, når den bider.

Er man til havfiskeri er der selvfølgelig altid fladfisk og torsk at fange, hvis man kan finde dem. Fladfisk som pighvar og slethvar der kan bliver nogle ret store fladfisk, kan også være sjove at jagte, men de er selvsagt noget mere sjældne.

Makreller smager super godt og kommer til de danske vande om sommeren – er man til røget makrel kan det også være en ide at tage på tur efter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *