Et godt arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv

Hvis du har en virksomhed, er det nødvendigt, at du ikke kun bekymrer dig om firmaets bundlinje. For selvom det naturligvis er et vigtigt parameter, er der andre elementer ved virksomheden, som du med lige så stor nidkærhed skal tage dig af. Uanset om du lige er flyttet i nye virksomhedslokaler, eller du har boet samme sted i mange år, spiller miljøet inden for en stor rolle for dine medarbejderes lyst til at levere en god indsats hver eneste dag.

Det gode arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv, men er en proces, som du på daglig basis skal have øje for. Det drejer sig om en lang række af forskellige aspekter af arbejdslivet, og det er desværre ikke nok, at du sørger for, at lokalerne er lyse og pæne, hvis dine medarbejderes indbyrdes forhold er præget af mistro eller måske endda mobning. Så er du nødt til at træde til.

Tag dig godt af dine medarbejdere

Det bedste, som du kan gøre for dine medarbejdere, er at være opmærksom på, hvordan de har det. Hvis du har mange ansatte, kan det naturligvis være svært hele tiden at have fingeren på pulsen, men så må du eksempelvis gøre det til en vane at holde ugentlige møder, hvor I sammen taler om trivslen på arbejdspladsen.

Der er nemlig intet, der er så ødelæggende for produktiviteten, hvis dine ansatte ikke har det godt, men i stedet bruger al deres energi på at diskutere eller udvise mistro til hinanden. Derfor er det meget vigtigt, at du hele tiden er opmærksom på de signaler, som dine ansatte sender. Det kan dreje sig om et stort antal sygedage eller en pludselig og uforklarlig nedgang i produktionen. Hvis du er vidne til den slags hændelser, skal du ikke tøve med at reagere.

Tag hånd om problemets rod med det samme

Hvis du oplever problemer af nogen som helst art, skal du tage fat om problemets rod med det samme. Alt for mange arbejdsgivere har en tendens til at se tingene an. Det kan både være fordi, de er bange for konfrontationen, men det kan også handle om, at de egentlig ikke helt ved, hvordan de skal håndtere situationen. Heldigvis kan du få hjælp til at håndtere situationen, så du hurtigt kan få bugt med problemerne.

Her har du to valg. For det første kan du vise dig som en mand og selv gå i krig for at finde ud af, hvad problemet er. Eller du kan alliere dig med kræfter uden for virksomheden. Der findes mange konsulenter, som er specialiseret i at løse konflikter på arbejdspladsen, uanset hvad problemet end måtte være. Hvilken løsning du vælger afhænger i sidste ende af dit temperament og problemernes art.

Fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Der er ikke nogen tvivl om, at både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø spiller en stor rolle for medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen. Her skal du sørge for, at de har adgang til ordentlige arbejdsredskaber. Eksempelvis er det vigtigt, at både kontorstole og skriveborde er af en sådan art og i en sådan stand, at de opfylder de mest basale behov. Ligesom du naturligvis skal sørge for, at der altid er adgang til ordentlige sanitære forhold. Men det er vist efterhånden en selvfølge.

Så er der spørgsmålet om det psykiske arbejdsmiljø. Og det er straks en sværere størrelse at have med at gøre. For hvordan kan du sørge for, at dine medarbejdere har det godt – og er det i det hele taget din rolle? Og ja. Det er det til dels. Sørg for, at dine ansatte også laver andet sammen end blot arbejde. Det kan være en god ide at lave nogle sammenkomster, hvor de ansatte lærer hinanden at kende på en anden måde. Det åbner op for fællesskabet og i sidste ende lærer folk at tage ansvar for hinanden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *